Spring til indhold
Hjem » Gør mangfoldighed til en styrke i voksenuddannelse – og få flere kursister!

Gør mangfoldighed til en styrke i voksenuddannelse – og få flere kursister!

Oplever du udfordringer med:

  • at nå mangfoldige målgrupper, herunder flygtninge/indvandrere
  • at fastholde flygtninge/indvandrere i jeres tilbud
  • at have de rette redskaber til arbejdet med mangfoldighed
  • at nå de ønskede resultater for en mangfoldig målgruppe?
Mangfoldighed

Mangfoldighed i voksenuddannelse bidrager med

…forskellighed, mangfoldige perspektiver samt øget læring og forståelse. Med mere mangfoldighed er vi med til at skabe kulturel forståelse og nye forbindelser mellem befolkningsgrupper. Samtidig er der en stor gruppe borgere, som ikke når ind i det danske voksenuddannelsessystem, som potentielt kunne bidrage til og udvikle jeres tilbud.

Vi tilbyder en gratis online workshop

hvor du får mulighed for at dykke nærmere ned i emnet.

På 2,5 time får du:

  • Skærpet din bevidsthed om, hvilken viden og kompetencer, der er brug for
  • Smagsprøver på viden og værktøjer
  • Diskussioner og erfaringsudveksling med andre i samme situation
  • Mulighed for at påvirke fremtidige kursusudbud på området og/eller kursusplaner, du kan bruge som uddannelsesudbyder.

Tid:
Onsdag d. 9. juni, kl. 12.30-15.00

Sted: Online – vi sender et link ud på forhånd

Tilmeld dig HER

Deltagelse er gratis

Har du spørgsmål, så kontakt Anette på ag@grunnetpetersen.dk

Målgruppe for workshoppen

Workshoppen er for dig, der arbejder med uddannelsesplanlægning og organisatoriske tiltag på voksenuddannelsesområdet, f.eks. aftenskoler, højskoler, foreninger og interesseorganisationer.

Har du erfaring med mangfoldighed, kan workshoppen stadig være interessant hvis du har lyst til at dele dine erfaringer eller vil have indblik i en ny kursusplan, du efterfølgende kan anvende.

Workshoppen er en del af det EU finansierede Erasmus+ projekt, DIVERSITY – Including Migrants through Organisational Development and Programme Planning in Adult Education.

I projektet arbejder 6 europæiske partnere fra voksenuddannelsesområdet på at udvikle en samlet kursusplan, der dækker behovet for kompetenceudvikling for at håndtere mangfoldighed i voksenuddannelsesinstitutioner.

Workshoppen har til formål at afprøve og videreudvikle enkelte kursusmoduler i hvert land – du får altså mulighed for at være med til at udforme det endelige produkt via din deltagelse og feedback, samtidig med at du får en komprimeret indføring i modulet.

Kursusplanen som helhed sigter mod at gøre organisationerne parate til mangfoldighed og målgruppen er primært ledelse, uddannelsesplanlæggere, konsulenter og administrativt personale i organisationerne. 

Kursusplanen beskriver viden, færdigheder og kompetencer i de forskellige moduler, læringsmål og forslag til gennemførsels af kursusgange. Kursusplanen bliver frit tilgængelig for kursusudbydere efterfølgende.