En workshop om diversitet i voksenuddannelse
Mange voksenuddannelsesinstitutioner oplever, at det kan være svært at nå ud til nye målgrupper med deres tilbud. Og det kan være svært at fastholde bestemte grupper i undervisningstilbud. Særligt målgrupper som flygtninge/indvandrere kan være underrepræsenterede i undervisningen og aktiviteterne, og heri kan der være et stort uudnyttet potentiale.
I løbet af denne eftermiddag beskæftiger vi os med mangfoldighed hos voksenuddannelsesinstitutioner.
Vi sætter med dette arrangement fokus på organisationens parathed til mangfoldighed og ser på udfordringer som:
- Når I som organisation ud til alle målgrupper?
- Lykkes I med at designe jeres tilbud, så de appellerer til dem I ønsker og de bliver ved med at komme igen?
- Er I klædt på til at møde mennesker fra alle målgrupper I jeres organisation?
Vi dykker ned i en afdækning af dette gennem øvelser og refleksion.
Onsdag d. 20. april 2022, kl. 12.00-16.00
(inkl. frokost)
Sted: FO-Aarhus, Vester Alle 8,
Lokale VA8-201
Tilmelding (nederst på siden) senest d. fredag d. 15. april
Har du spørgsmål, så kontakt Anette Grunnet, ag@grunnetpetersen.dk, tlf: 2324 5403
Se invitation HER
Du får:
- Viden om status quo på europæisk niveau fra EU-projektet Diversity
- Et inspirationsindlæg fra Shadman Salih, indehaver af Sivitas – en konsulentvirksomhed der tilbyder sociale indsatser inden for beskæftigelses- og børne- og familieområdet
- Lavet en temperaturmåling af din egen organisation ift. hvor I pt. står ift. mangfoldighed, hvor I står stærkt, og hvor I har potentiale for at udvikle jer.
- Inspiration til områder, I kan arbejde videre med i organisationen.
- Perspektiver på samfundsniveau – hvad kræver det for at gøre voksenuddannelse generelt mere mangfoldig
Workshoppen er for dig, der er leder, afdelingsleder, uddannelsesplanlægger eller administrativ medarbejder i en organisation, der arbejder med voksenuddannelse på alle niveauer.
Du kan også deltage, hvis du er underviser og ønsker at gøre dine tilbud mere attraktive for mangfoldige målgrupper.
Udfyld nedenstående skema for at tilmelde dig workshoppen. Det er gratis at deltage.